Hjernerystelse
- og længerevarende senfølger
Hvad er hjernerystelse?
En hjernerystelse eller “commotio cerebri” er betegnelsen for et hovedtraume i den letteste ende af spektret. Man får en hjernerystelse ved at slå hovedet så hårdt, at hjernens normale funktion forstyrres. Der findes endnu ikke en klar måde at fastslå, at der har været tale om en hjernerystelse, men man stiller typisk diagnosen ud fra tilstedeværelsen af en række tegn og/eller symptomer på tidspunktet for slaget mod hovedet:
I de milde tilfælde medfører det umiddelbar hovedpine, kvalme og evt. opkastninger samt træthed. I moderate og svære tilfælde kan man desuden tabe bevidstheden i kortere eller længere tid, samt miste hukommelsen før og/eller efter skaden.
Forløb og længerevarende senfølger
En hjernerystelse medfører for de fleste en række symptomer, som under ét betegnes som postcommotionelle symptomer. Symptomerne varer for fleste nogle dage eller uger, men mellem 15-30% oplever fortsat symptomer efter 3 måneder, hvilket er grænsen for det typiske “spontane bedringsforløb”. For denne gruppe er der risiko for at udvikle langvarige symptomer og sygdomsforløb med permanent nedsat funktionsniveau og forringet livskvalitet. For at forebygge sådanne langvarige sygdomsforløb med risiko for kronificering, bør der sættes behandling i værk så tidligt som muligt hos personer, som fortsat oplever symptomer efter 2-3 måneder.
Årsager til længerevarende senfølger
Det har længere været omdiskuteret, hvilke faktorer der har betydning for vedvarende symptomer. Der er dog i dag generel enighed om, at udviklingen af vedvarende symptomer efter hjernerystelse bedst forstås ud fra en kompleks “bio-psyko-social sygdomsmodel”. Her forstås sygdommen/tilstanden ud fra samspillet mellem det enkelte menneskes biologiske, psykologiske og sociale omstændigheder. Dvs. samspillet mellem fx hjernepåvirkningen fra slaget, smerter, muskelspændinger, øvrig fysik og helbred, humør, personlig sygdomsopfattelse og -håndtering, energiniveau, hverdag og mængde af krav i denne, økonomi, netværk og mulighed for støtte osv.
For mange er det vanskeligt og forvirrende at navigere i dette komplekse spændingsfelt ift. at finde den rette balance i hverdagen og få overblik over, hvad der er godt eller skidt at gøre for at få det bedre. Det er her professionel hjælp og rådgivning kan gøre en stor forskel.
Postcommotionelle symptomer
Symptomerne klassificeres i fire kategorier og det er individuelt hvilke og hvor mange symptomer man har:
- Fysiske symptomer: Hovedpine, påvirket balance, svimmelhed, kvalme, lys- og lydoverfølsomhed, sløret syn eller dobbeltsyn, træthed og nedsat udholdenhed, spændingshovedpine, migrænelignende hovedpine.
- Søvnforstyrrelser: Problemer med indsovning, søvnløshed, (for) stort søvnbehov uden at føle sig udhvilet.
- Kognitive symptomer: Langsommelighed i tænkningen eller uklar tænkning med svingende koncentrationsevne og hukommelsesbesvær, besvær med at fastholde tråden i samtale og med at finde de rigtige ord, følelse af omtågethed.
- Følelsesmæssige symptomer: Humørudsving, grådlabilitet og tristhed, nedsat stresstærskel og irritabilitet, rastløshed, ængstelse og tendens til at undgå situationer, der fremprovokerer symptomer.
Neuropsykologisk behandling
Jeg tilbyder et skræddersyet behandlingsforløb til dig afhængigt af dine behov og ønsker.
En forløb vil typisk indledes med en gennemgang af dit sygdomsforløb og symptomer samt din personlige baggrund. Ved behov benyttes forskellige spørgeskema designet til målrettet udredning og behandling af længerevarende senfølger efter hjernerystelse.
Efterfølgende neuropsykologisk rådgivnings- og behandlingsforløb. Afhængigt af dine behov og ønsker kan det indeholde en kombination af følgende:
- Opnåelse af større viden og forståelse for dine symptomer og sammenhængen mellem dem.
- Vejledning og løbende sparring ift. at finde den rette balance i aktiviteter og hvile i dagligdagen – herunder gradvis langsom eksponering uden overbelastning til følge.
- Kognitiv træning og forslag til kompenserende strategier for kognitive påvirkninger.
- Identificering af eventuelle uhensigtsmæssige mestringsstrategier og handlemønstre og introduktion til nye værktøjer og tilgange.
- Vedledning i stresshåndtering samt behandling ift. evt. angst eller depression.
- Vurdering og vejledning ift. behov for behandling ved andre faggrupper, fx ved neurooptometrist eller fysioterapeut.
- Vejledning ift. tilbagevenden til job efter sygemelding eller optrapning i timer, herunder forslag til skånetiltag og kompenserende strategier.